Tyv

Tyven er den mest snedige og lumske af alle klasser, og selvom man er gode venner med en tyv,
så skal man nok lige checke sin guldbeholdning oftere end normalt.
Der er forskellige typer af tyve:

Lejemorderen

Lejemorderen er meget af en enespænder og bruger meget tid til planlægning af forskellige metoder,
han/hun kan slå ihjel på. Lejemorderen er ofte klædt i tøj som kan blande ham/hende ind i omgivelserne.
Det er ikke så tit, man kan komme i snak med en lejemorder og til forskel fra de andre tyve, vil
denne dog heller ikke snige sig omkring de andre ejendele, da han/hun er mere interesseret i at få
nogle kontrakter på at slå nogen ihjel og tjene sit guld på den måde.

Statændringer i forhold til tyv stat:
H - 1, da lejemorderen ikke går meget op i sit helbred, men mere mangel på andres.
NF + 1, da lejemorderen er mere trænet til at slå ihjel end den normale tyv.

Udstyrsvalg:
Lejemorderen vil aldrig vælge noget udstyr af metal der kan rasle eller larme på andre måder, da
han/hun vil bevæge sig så stille og agilt som muligt.
Af våben vil lejemorderen ofte vælge knive, buer, slynger eller andre lette våben. Dog kan han/hun
også finde på at bruge stranguleringssnore og den slags til bagholdsangreb.

Specielle færdigheder:

Giftblandinger:
Lejemorderen kan lave gift til at smøre på sine knive og pile. Denne gift fungerer på samme måde
som gift edderkoppens (se under monstre/edderkop) Den rammer dog kun
et monster ad gangen.

Skygning:
Lejemorderen har til evne at skygge et offer/monster og blive i det skjulte, indtil han/hun vælger
at slå til. I kamp betyder det at før hver kamp kan lejemorderen bestemme om han/hun vil bruge
den færdighed til at dukke op inden kampen starter og få et frit slag ind på et monster/offer.
Slaget kan enten være i nærkamp eller med et afstandsvåben. Hvis det er i nærkamp, vil lejemorderen
være placeret i et felt han/hun bestemmer op til monsteret. Slaget vil blive betegnet som et
Overraskelsesangreb og vil betyde at lejemorderen lægger 1 (én) til styrken af slaget.
Udenfor kamp, kan dette også bruges til at skygge forskellige personer og på den måde få information
om de personer.


Lommetyven

Som andre tyve, mangler lommetyven enhver form for morale vedr. ejere og deres ejendele.
Selvom lommetyven kan være ens bedste ven, kan man godt risikere at ens ynglingskniv pludselig
befinder sig i lommetyvens rygsæk i stedet for ens egen.
Lommetyven kan dog være en god rejsekammerat, for hvis man befinder sig i et befolket område,
vil man altid have guld nok til at finde et sted at sove og spise godt.

Statændringer i forhold til tyv stat:
B + 1, da lommetyven er en mester i at snige sig omkring og tomme lommer.
NF - 1, da lommetyven tænker mere på at stjæle end at kæmpe.

Udstyrsvalg:
Som andre tyve typer, vil lommetyven heller ikke gå med nogen former for rustninger der rasler
eller larmer, men det er sikkert at lommetyven har masser af punge, lommer og deslige til at
kunne rumme alle de herlige småting som pludselig dukker op i dem.

Specielle færdigheder:

Lommetyveri:

Som typen antyder er lommetyven god til at stjæle ting fra diverse lommer og butikker og den slags
Hvis tyven prøver at stjæle noget fra et monster/person, skal der slåes 1t6 for begge parter og
lægges til deres B. Hvis lommetyvens værdi er højere, lykkedes det at stjæle en ejendel fra offeret.
Det kan være en nøgle, penge, et lille stykke udstyr eller lign. Hvis offerets værdi er højere
vil lommetyven blive opdaget, og op til temperamentet på offeret kan der ske mange ting.
Hvis offeret er et monster, vil dette gå til angreb. Er offeret en person i en by, vil denne
råbe på hjælp, og hvis ikke tyven gør alt for at slippe væk, kan denne blive anholdt eller angrebet
af tilkommende soldater.

Gennemsøgning:

Lommetyven er uden skrupler og kan til forskel fra andre gennemsøge lig mere grundigt. Hvis en
lommetyv gennemsøger et lig vil der være 50% chance for at finde 10% mere guld.


Charmøren

Charmøren er typen som alle synes er virkelig flink og deres gode ven, da han/hun slesker sig ind
på alle for at vinde deres tillid. Derefter manipulerer han/hun dem og snor dem om sin lillefinger.
Charmøren er altid klædt i fine gavanter, og vil ikke høre tale om at gå med nogen former for klumsede
rustninger. I kamp vil han/hun også hellere snakke sig fra det hele end at kæmpe.
Han/hun er meget imod at forlade bylivet og kravle rundt i naturen eller nede i huler, da det jo
kan ødelægge hans/hendes tøj og frarøve ham/hende chancen for at charmere sig ind på andre. Han/hun
vil dog ikke skændes om det, men prøve at manipulere de andre i gruppen til at blive i byen.

Statændringer i forhold til tyv stat:
NF - 1, da charmøren helst ikke vil kæmpe i nærkamp.
H +1, da charmøren plejer sig helbred med yderste interesse.

Udstyrsvalg:
Da charmøren går op i sit udseende, vil han/hun ikke gå med metal rustninger af nogen art og vil til
nød gå med anden former for beskyttelse under sit tøj.

Specielle færdigheder:

Charme:
Charmøren kan prøve at charme sig udenom en kamp, eller andre vanskeligheder som gruppen kan være i.
F.eks. hvis en lommetyv fejler sit forsøg på at stjæle, kunne det jo være at charmøren kunne overtale
offeret til ikke at rejse tiltale.
I kamp kan det bruges inden selve kampen går igang. Det kræver dog at charmøren kan kommunikere med de
monstre som de møder.
En charmør har før en kamp 10% chance for at overtale modstanderne til ikke at kæmpe, hvis de er af en
race som kan snakke/kommunikere.

Forhandling:
Charmøren kan forhandle sig til lavere pris i de forskellige butikker.
For at finde ud af hvor meget han/hun kan gå ned i pris, følges denne tabel 1t100:
00-39 ingen prisnedsætning
40-69 10% nedsætning
70-89 20% nedsætning
90-96 30% nedsætning
97-99 40% nedsætning